Mmmm..... cookies...

Et godt klima

En boligafdeling med mange beboere er et minisamfund. Man bliver mere eller mindre afhængige af hinanden, man bliver fælles om mange ting, og derfor er det naturligt at opstille visse almindelige regler for at medvirke til, at skabe et godt klima blandt beboerne i bebyggelsen.  

Vi må huske, at disse regler er fastsat for at beskytte både os selv og bebyggelsen. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.  

Reglerne skal samtidig være et led i bestræbelserne på at skabe ro og orden for beboerne, holde bebyggelsen og friarealerne i pæn stand, og dermed at holde vedligeholdelses- omkostningerne lavest muligt. I den forbindelse vil det være af stor betydning, at forældrene husker at vejlede deres børn og foregå dem med et godt eksempel.  

Det er beboerne selv, der gennem huslejen skal betale for istandsættelse, også når der ødelægges.